Den nye mærkningsordning for skånsomt fanget fisk giver dig og din virksomhed mulighed for aktivt at bidrage til forandringer i forhold til, hvordan vi passer på vores hav. Hvad enten du er fisker, restauratør, forhandler eller detailhandel, kan du blive en del af NaturSkånsom. 

Som fisker kan du - ved at tilmelde dig og følge de fem krav - sælge NaturSkånsom fisk til forhandlere. Som kok og restauratør kan du tilmelde dig med henblik på at servere NaturSkånsom i din restaurant eller kantine og markere, at I bakker op om ordningen. Som fiskeforhandler eller detailbutik kan du bidrage til, at danskerne i deres hverdag kan vælge et bæredygtigt produkt. 

Via de to links herunder kan du læse mere om, hvordan du tilmelder dig.

Bemærk, at de detaljerede regler for registrering for fødevarevirksomheder i engros- og detailled er blevet forsinkede, og virksomheder må indtil videre fortsætte med at bruge mærkningen NaturSkånsom uden at være registrerede. De øvrige krav for at bruge ordningen skal du naturligvis stadig overholde. Hvis du allerede nu ønsker at tilmelde din virksomhed og dermed sikre dig, at du også i fremtiden kan bruge ordningen, kan du frivilligt registrere, at din virksomhed har aktiviteten ”NaturSkånsom for fisk”. Dette kan du gøre via linket til Fødevarestyrelsen herunder. Så er du klar, når kravet om registrering træder i kraft.